Rekrutteringsproces

Vi leder altid efter talentfulde konsulenter, og vi gør os meget umage med at vælge nye kolleger. Du skal passe til os, og vi skal passe til dig. Fagligt og personligt.

Når vi modtager din ansøgning, bliver den læst af vores rekrutteringsteam. Hvis din professionelle erfaring og dine kompetencer opfylder vores krav, og du samtidig er motiveret for at blive ansat hos os, så vil vi rigtig gerne i dialog med dig.

Vores interviewproces er følgende:

Interview 1

Det primære formål med det første interview er at kortlægge, hvordan du møder vores faglige krav. Efter en introduktion af Incentive Partners, vores projekter og kunder, vil vi gerne høre om din faglige baggrund og erfaring. Herefter får du et par mindre opgaver, som du skal løse og efterfølgende præsentere for os. På den måde får vi både givet dig et dybere indtryk af, hvordan det er at være konsulent hos os, og samtidig får vi testet din evne til at løse og strukturere en opgave.

Interview 2

I det andet interview møder du ledelsen hos Incentive Partners og får lejlighed til at høre om virksomhedens strategi og få et indblik i de spændende muligheder, der er for vores medarbejdere i fremtiden. Vores fokus i interviewet er at høre, hvordan vores planer stemmer overens med dine ønsker, og hvordan du kan bidrage til at realisere vores ambitiøse strategi. Endvidere drøfter vi gensidige forventninger til lønpakke.

HR-test

Vi arbejder sammen med en ekstern HR-konsulent, der råder over en række test-værktøjer. Du modtager et link og tager testene elektronisk.

Interview baseret på HR-test

På baggrund af dine testresultater afholder vores HR-konsulent et interview med dig. Vi deltager i interviewet og stiller evt. supplerende spørgsmål. Sidst i interviewet tager vi en snak om både dine og vores ønsker til vilkår. Til interviewet medbringer du også en liste over referencepersoner, som vi kan kontakte.

Indhentning af referencer

Til slut i forløbet interviewer vi de referencepersoner, som du har anbefalet. Det gør vi på baggrund af vores standard-reference-spørgeramme. Hvis du med succes går igennem vores rekrutteringsforløb, så byder vi dig velkommen hos Incentive Partners. Første arbejdsdag starter du på et særligt introduktionsforløb, og du får en fast kontaktperson i din opstartsperiode.

Det er vigtigt for os, at du får en god start hos Incentive Partners.

 

Sign up for newsletter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få idéer og inspiration til at fjerne gætværk fra dine beslutninger.


Vil du vide mere, så kontakt:

Mette BøgelundMette Bøgelund
(Direktør og partner)
T: 2916 1222
E: mb@i-p.dk
Thomas OdgaardThomas Odgaard
(Direktør og partner)
T: 2916 1223
E: to@i-p.dk

En god samtale

Helt uforpligtende naturligvis. Vi taler om dine udfordringer, dine opgaver og dine mål.

Vi fjerner gætværk fra beslutninger.

Skriv evt. et par ord om, hvad du har på hjerte.